Binderup Sogn - i dag

Binderup Sogn - i dag


Store Binderup og Lille Binderup er to små lokalsamfund med i alt 272 indbyggere.


Store Binderup har Kroen, Cafeteriet, samt stort værksted for lastbiler samt synshal. Der er to anlægsgartnere, Aars Anlæg og Planteexpressen. Der er kirke og et tidligere cafeteria, som forsikringsselskabet Himmerland bruger til depot. I byen findes og tankstationen 1-2-3 og et minkpelseri. Der eksisterer i byen to foreninger, Store Binderup borgerforening med ca. 130 medlemmer og St. Binderup orienteringsklub med ca. 50 medlemmer.


Missionshuset i Lille Binderup bliver brugt flittigt af både unge og ældre. Ll. Binderup har en borgerforening, hvor alle beboerer anses som værende medlemmer. Der er en økologisk avler af kartofler og jordbær, avleren er kendt langt omkring og mange kommer og plukker jordbær i løbet af sæsonen. I byen findes tillige Mølvadgaard brugskunst og livsstil, som handler med flere ting af både nyere og ældre dato. Lille Binderup byder også på en foderbutik med salg af foder til hunde, katte og andre husdyr. Maskinstationen i byen drives af Smorup Toftegaard.


Mellem Store og Lille Binderup findes jernalderfæstningen Borremose, som er en af områdets større seværdigheder.


Lokalhistorisk arkiv har 48 medlemmer i området.


Har du noget at tilføje?


Ligger du inde med billeder, skøder, dåbsattester eller andre lignende papirer af værdi, modtages de gerne af arkivet.

Henvendelse kan rettes til: Hanne Bak Larsen 9865 6032, eller Knud Møller Jensen 9865 6530.